Biodiversitet handler om livets mangfoldighed
Biodiversitet er overordnet set et begreb, der favner den brede mangfoldighed af liv i alle jordens naturtyper og levesteder. For eksempel kan på et levested som i en gammel egeskov, leve mange forskellige slags arter side om side. Her findes både insekter, pattedyr, fugle, planter, svampe og bakterier der udfylder hver deres rolle i økosystemet. Et økosystem kan også være en eng, en hede, en sø eller en sump. På alle disse levesteder findes en mangfoldighed af meget forskellige organismer, som tilsammen udgør økosystemets biodiversitet.
Økosystemer, arter og gener
Mere detaljeret består biodiversiteten af mangfoldigheden af verdens økosystemer/levesteder, økosystemernes enkelte arter og arternes genetiske sammensætning. Disse tre elementer bidrager til at give os fødevarer og medicin, samt ren luft og vand. Derudover kan biodiversiteten hjælpe med at afbøde naturkatastrofer, modvirke skadedyr og sygdomme samt medvirke til at regulere klimaet. Biodiversiteten kan også levere økosystemtjenester, der er grundlaget for vores økonomi, fx bestøvning af vores afgrøder. Forringelse og tab af biodiversiteten udgør en fare for disse tjenester, og mister vi arter og levesteder, vil det påvirke den velfærd og de arbejdspladser, som er knyttet til naturen.
Ikke mindst, er det biodiversiteten, mangfoldigheden af liv, der giver naturen sine former, farver, forskellighed og tilpasninger, som sikrer økosystemernes funktion og samtidig gør naturen overraskende, smuk og utroligt lærerig.
Mange trusler
De største udfordringer for den biologiske mangfoldighed i Danmark er ødelæggelse af levesteder og pladsmangel, forurening med pesticider og gødning, klimaforandringer og invasive arter. De forskellige årsager til biodiversitetens tilbagegang forstærker ofte hinanden. Således er små og fragmenterede naturområder mere sårbare over for fx forurening og invasive arter.
Naturen mangler plads
Manglen på plads og ødelæggelsen af levesteder er den allervigtigste årsag til tilbagegangen i biodiversiteten. Mange arters levesteder er forsvundet, bliver mindre eller forstyrres på grund af ændret arealanvendelse, såsom opdyrkning og bebyggelse. Når de tilbageværende levesteder bliver mindre og fragmenterede, bliver de samtidig meget sårbare over for de andre trusler.
Truslen mod biodiversitet er først og fremmest rettet mod levesteder og påvirker dermed arternes bestande, genetiske diversitet og eksistens. Forurening, klimaforandringer og ikke-hjemmehørende invasive arter er de næststørste trusler mod biodiversiteten. Udslip forårsaget af mennesker eutrofierer (næringsberiger), forsurer og forurener levesteder og påvirker arternes levevilkår nu og i fremtiden. Mange bestande er også direkte påvirket af jagt, fangst, indsamling samt fiskeri og bifangst.
Rammerne for den danske indsats
Grundlaget for den danske indsats på naturområdet og ift. at nå 2030-biodiversitetsmålene findes i den eksisterende lovgivning – som i vidt omfang bygger på EU-lovgivning. I 2021 er en ny biodiversitetspakke trådt i kraft, som sikrer 888 millioner som indtil 2024 skal forbedre biodiversiteten i Danmark. Pengene skal bl.a. sikre en række nye naturnationalparker og mange tusinde hektar urørt skov.
Indsatsen for naturen i Natura 2000-områderne er rygraden i den nationale naturindsats. Derudover bidrager en række love på naturområdet og administrationen heraf til Danmarks biodiversitetsindsats. Det drejer sig særligt om naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandløbsloven, husdyrbrugloven, skovloven, planloven og lov om nationalparker.
Kommunerne spiller en central rolle i forhold til arbejdet med at nå biodiversitetsmålene i kraft af deres ansvar for naturbeskyttelse og naturpleje og opgaven med at planlægge for det åbne land.
Den danske naturindsats understøttes og finansieres i vidt omfang af EU’s landdistriktsprogrammidler. Det gælder f.eks. finansiering af naturpleje af Natura 2000-områder, samt sikring af skovnatur.