Ikke alle haveejere har et elskværdigt forhold til de gul-grønne skabninger med de mange navne. Men mælkebøtter kan meget mere end bare at være i vejen.
Det er sommer, og din ryg brokker sig, efter du for 117. gang hiver en mælkebøtte med rod op af jorden. Det samme sker for mange andre haveejere, men er det virkeligt nødvendigt? Faktisk ville det måske være bedre, hvis vi bare lod de gule blomster være. De producerer nemlig pollen og nektar, og tiltrækker på den måde et mylder af insekter. Derudover kan f.eks. også vilde harer lide at spise bladene. Sådan er planterne altså fremmende for biodiversiteten.
Kurveblomstfamilien
I virkeligheden er mælkebøtte en samlet betegnelse for flere arter, som ligner hinanden til forveksling. Fælles for dem er, at de ikke har bare én blomst, men er i kurveblomstfamilien, der som bekendt sætter mange små blomster sammen. De besøges af blandt andet bier og sommerfugle, som dermed kan bestøve planterne, men det er egentligt ikke nødvendigt, da de kan producere levedygtige frø uden bestøvning. På den måde kan man sige, at mælkebøtten bedre kan klare sig uden insekterne, end omvendt, så når vi fjerner den fra plænen, er det måske mere insekterne det går ud over end planten.