Alle landets 98 kommuner er klar til at dyste om at blive Danmarks VILDESTE!
Miljøministeren inviterede d. 5 februar 2021 alle landets 98 kommuner til at deltage i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune. Dysten går ud på, at kommunerne skal udvikle de bedste biodiversitetsprojekter - og kun fantasien sætter grænser. Ved tilmeldingsfristens udløb i marts 2021, var 92 kommuner tilmeldt dysten. Primo januar 2021 fik de sidste seks tilbageværende kommuner en ny chance for at tilmelde sig, og valgte heldigvis også at være en del af konkurrencen. Derfor er det nu alle landets 98 kommuner, som dyster om titlen som Danmarks VILDESTE.
På papiret er det en konkurrence. Men det er meget mere end det! Det er en mulighed for, at vi sammen kan gøre Danmark vildere. Passe bedre på vores sommerfugle og vilde blomster. Og give en mere sprudlende, kriblende og levende natur videre til vores børnebørn.
Kommunekåring, bedømmelseskriterier og jury
Kommunerne kommer selv med forslag til, hvordan de vil gøre deres kommune mere VILD, og kommunen med det mest fantastiske biodiversitetsprojekt kåres i slutningen 2022 til Danmarks VILDESTE kommune.
Der er lagt op til fri leg i bestræbelserne for at gøre Danmarks kommuner vildere, og der er altså ingen regler for, hvordan kommunerne skal gøre deres arealer VILDERE – så længe det er til fordel for biodiversiteten.
Det er dommerpanelet bestående af miljøminister Lea Wermelin og Biologi Morten DD Hansen der udpeger en vinder i samarbejde med den eksterne jury. Med den overvældende interesse for at deltage i konkurrencen, blev det tidligt i processen besluttet, at inddrage flere jury-kræfter i arbejdet med at vurdere kommunernes mange projekter.