Langsigtede løsninger - Ja tak! 👍

Philip Hahn-Petersen er formand i Vild med Vilje, som er en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig.

Vild Med Vilje indgår bl.a. partnerskaber med virksomheder, kommuner, foreninger og institutioner og hjælper dem med at øge biodiversiteten og formidle deres indsats.

Men nu har Philip også takket ja til en ny VILD opgave.

Philip er nemlig jury-medlem i kampagnen #DKVILD, hvor han skal være med til at afgøre, hvem der vinder den ærefulde titel som Danmarks VILDESTE kommune 🏆

Philip lægger vægt på gode og langsigtede projekter, når han sammen med miljøminister Lea Wermelin skal være med til at træffe afgørelsen, og quick-fixes får ikke VILDE point.

”Jeg vil se langsigtede og modige initiativer. Ikke blot hurtige, kønne og populære fix”, fortæller Philip.

Det er ikke kun selve naturprojektet, kommuner skal tænke langsigtet. Philip mener også, at projekterne kommer til at holde længere, når man involverer lokalsamfundet 👩‍🌾👨‍🏭

”Jeg vil lægge vægt på, at kommunerne har motiveret og engageret borgere, virksomheder og store lodsejere til at gøre en forskel. For hvis der er skabt et fælleskab for naturen, betyder det noget for indsatsernes langsigtede holdbarhed”.

I det hele taget håber Philip, at kommunerne gør sig umage:

”Jeg synes, det er en spændende og vigtig konkurrence, og som jurymedlem vil jeg bidrage til, at det bliver de kommuner, der har gjort sig mest umage med at fremme en vildere og rigere natur, der hædres for deres indsatser.”